Børneværelset først, når I flytter

Børnene skal ikke vente på resten

Når familien flytter, er børneværelset ofte det, der bliver sat sidst op. Det er forkert. Børn bruger lang tid på at falde til, og det går hurtigere, hvis de har et rum, der ligner det gamle. Sæt derfor børneværelset først, selvom resten af huset står i kasser.

Begynd med sengen. Den skal stå samlet, og sengetøjet skal være på, før dagen er slut. Dernæst kommer lyset og de kendte ting: bamse, tæppe, billeder, bøger og det, barnet plejer at have ved sengen. Det er småting, men de gør rummet til barnets eget.

Lad barnet være med. Spørg, hvor sengen skal stå, og hvad der skal på væggen. Børn, der får lov at bestemme noget, oplever flytningen som noget, de er med i, ikke noget, der sker for dem.

Behold det kendte, vent med det nye

Det kan være fristende at købe nyt til det nye værelse. Vent. Lad barnet bo der en tid, før du ændrer for meget. Brug de kendte møbler, og tilføj nyt, når barnet har fundet sig til rette. Mange børn har det bedst, hvis værelset ligner det gamle, bare med nye vægge.

Behold rutinerne. Samme sengetid, samme historie, samme godnatritual. De første uger er ikke tidspunktet for at ændre noget. Selvom resten af huset er kaos, kan sengetiden være det faste, der holder dagen sammen.

• Sengen først, med det kendte sengetøj
• Bamse, tæppe og billeder i nærheden fra første aften
• Natlampen sat til, hvor den plejer at stå
• Samme sengetid og rutine som før flytningen

Lys og nattesøvn

Mange børn sover dårligt i en ny bolig. Det er ukendte lyde, nyt lys fra gaden og en seng, der står et andet sted. En lille natlampe kan gøre en forskel, og det samme kan en lyd, der minder om hjemme. Det er ikke dyrt, og det kan spare en nat med tårer.

Der findes natlamper, som også fortæller, hvornår det er sovetid, og hvornår det er okay at stå op. Sol og måne på lampen er et tegn, som børn kan forstå, også før de kan klokken. Mørklægning i vinduet hjælper også, især hvis lyset kommer tidligt om sommeren. Se mere i guiden til gardiner og lamper.

Sikring af værelset

Nye boliger har nye farer. Kig værelset igennem på knæ, så du ser det fra barnets højde. Reoler og kommoder skal fastgøres til væggen, så de ikke vælter, hvis barnet klatrer op. Vinduer skal have sikring, hvis de kan åbnes, og ledninger skal sidde, så barnet ikke kan nå dem. Fjern små ting, der kan sluges, og sæt stikpropper i, hvis barnet er lille.

Gå også rundt i resten af huset. Trapper, radiatorer og køkkenskabe kan være nye og ukendte. Sæt låger og lås, hvor det er nødvendigt, og tag et kig på, hvor tungt barnet kan komme til at skubbe på ting. Skal du have hjælp til at hænge hylder og skabe op, kan guiden til stige og værktøj hjælpe dig med at gøre det sikkert.

Seng og opbevaring

Børneværelser har ofte for lidt plads. En seng med opbevaring under madrassen kan rumme dyner, tøj og legetøj, så gulvet ikke fyldes. Kig også på åbne hylder i barnets højde, så barnet selv kan komme til sine ting. Det gør oprydning nemmere og giver barnet en følelse af at have kontrol.

Bestil seng og møbler i god tid, for de kan have leveringstid. Det står der mere om i guiden om seng og møbler. Er sengen ikke fremme til første aften, kan en madras på gulvet gøre det, indtil den kommer.

Skolevej og nye veje

Hvis barnet skal gå selv i skole eller børnehave, skal vejen øves. Gå den sammen flere gange, før den første skoledag. Peg på krydsene, vis, hvor man ser sig for, og aftal, hvor barnet kan henvende sig, hvis noget går galt. Børn, der kender vejen, er mere trygge.

Nogle forældre vælger et ur med GPS og opkaldsfunktion, så barnet kan ringe hjem. Det kan give ro på begge sider. Beslutningen er personlig, og det vigtigste er, at barnet ved, hvem det skal ringe til. Hvem der skal have besked om den nye adresse, og i hvilken rækkefølge, står i oversigten over dit adresseskift.

Den første aften

Planlæg den første aften med omhu. Børnene er trætte og urolige, og det er ikke tid til at lede efter ting. Hav en taske klar med pyjamas, tandbørste, bamse og en bog, så sengetid kan foregå som normalt. Lad dem hjælpe med at redde sengen, og få en fælles aften i det nye hjem med en film eller en middag, hvor alle sidder sammen på gulvet.

Gå rundt i boligen sammen med barnet, og vis, hvor badeværelset er, hvor mor og far sover, og hvor de kan finde dig. Det lyder simpelt, men for et barn er det en trygheds-øvelse. Så ved de, hvad der er rundt om hjørnet, når de vågner om natten.

Kontakt til de gamle venner

Børn savner deres venner. Hjælp dem med at holde kontakten, hvis de ønsker det. Aftal besøg, ring sammen, og lad dem vise deres nye værelse til dem, de kender. Det giver en følelse af, at noget bliver ved, selvom meget ændrer sig. Hjælp dem også med at finde nye venner i nabolaget.

Gå en tur i området, og find legepladser, parker og butikker. Lad børnene vælge, hvor de vil gå hen. Mød naboerne og lad børnene hilse. Det er ofte nemmere for børn at finde nye venner, når de ser, at de voksne også gør en indsats.

Skole og institution

Flytter I til en anden kommune, skal skole og dagtilbud ofte skiftes. Kontakt dem i god tid, og spørg om ventelister og indskrivning. Hvem der skal have besked, og i hvilken rækkefølge, står i guiden om flytning med børn. Husk at give den gamle skole eller institution besked, så de kan overføre nødvendige oplysninger.

Lad barnet besøge den nye skole før første dag, hvis det er muligt. Mød læreren, se klasselokalet og find vej til toilettet og kantinen. Det gør første skoledag mindre uhyggelig. Spørg, om der er en kammerat, der kan tage imod, og lad barnet vide, at du er til at få fat på.

Husk de voksnes plads også

Midt i børnenes flytning glemmer de voksne ofte sig selv. Sov, spis og hold pauser. Børn mærker, hvis forældrene er stressede, og det smitter. Tag dig tid til en rolig aften, selv om kasserne står overalt. En tryg voksen er den vigtigste ting, et barn har i en ny bolig.

Bed om hjælp, hvis du har brug for det. Familie og venner vil ofte gerne hjælpe, og børn kan være hos en bedsteforælder en dag, mens du pakker ud. Det er ikke at give op, men at gøre flytningen lettere for alle.

Giv det tid

De fleste børn har brug for uger, ikke dage, til at føle sig hjemme. Vær tålmodig, tal om det, og lad barnet fortælle, hvad der er svært. Det hjælper at have kendte ting, faste rutiner og voksne, der har tid. Resten kommer af sig selv.