Hverdagen efter flytning
Reglerne for affald er ens i hele landet, men kommunen bestemmer, hvordan det samles ind. Her er, hvad du skal sortere, og hvad du gør med flyttekasserne.
Se, hvad der kan hentes
Efter flytning står der pap, gamle møbler og ting, der ikke skal med. Her er to måder at få dem ud af døren.
Når affaldet fylder for meget
Handyhand · affaldsfjernelse
Du beskriver, hvad der skal af sted, og lokale afhentere sender gratis og uforpligtende tilbud.
Gratis at få tilbud
Se den hos HandyhandAnnonce
Når et gammelt møbel skal væk
Handyhand · afhentning af møbler
Du beskriver møblerne, og lokale afhentere sender gratis og uforpligtende tilbud.
Gratis at få tilbud
Se den hos HandyhandAnnonce
Når du flytter til en ny kommune, kan affaldsordningen se anderledes ud, end du er vant til. Reglerne om, hvad der skal sorteres, er ens i hele landet. Bolius skriver, at reglerne har været ensrettede siden 1. juli 2021, og at tekstiler blev lagt til den 1. juli 2023, så der nu er ti slags affald. Hvordan det konkret sorteres og samles ind, afgør derimod kommunen. Nogle kommuner har hentning ved hver bolig, andre har fælles containere eller kuber til flere ejendomme.
Derfor er første skridt altid at finde kommunens egen sorteringsvejledning. Den ligger på kommunens hjemmeside, og du kan oftest også finde en oversigt over hentedage og åbningstider på genbrugspladsen. Spørg også udlejer eller ejerforeningen, om der findes en husorden for affald, så du ved, hvilke beholdere der bruges, og hvor de står.
Husholdningsaffald skal sorteres i ti fraktioner:
Hvordan fraktionerne samles ind, varierer fra kommune til kommune. Nogle steder har hver slags sin egen beholder, andre steder deler flere slags en beholder. Derfor kan du ikke gå ud fra, at to nabokommuner gør det på samme måde, og du kan heller ikke tage sorteringen med dig fra din gamle adresse uden at tjekke den.
Tag billeder af de piktogrammer, der sidder på beholderne i din nye bolig, og hæng sorteringsguiden fra kommunen op i køkkenet. Så lærer alle i husstanden det hurtigt, og gæster og børn kan også følge med.
Efter en flytning står du med en stor bunke tomme papkasser. De hører til i pap, ikke i restaffald. Pap skal være tørt og ikke tilsmudset, og kasserne skal klappes sammen, så de fylder mindst muligt i beholderen. Tape og labels kan som regel blive siddende, men fjern store plastikdele. Kommunen kan have krav om, at kasserne skal ned i en bestemt størrelse. Er der ikke plads, kan du aflevere pap på genbrugspladsen.
Hvis du vil bruge kasserne igen, kan du opbevare dem, indtil du har pakket helt ud. Mange sælger eller giver dem videre i nabolaget. Se i guiden om flyttekasser, hvor mange kasser du bør beregne, og hvordan du pakker dem, så de kan bruges flere gange.
Pakkepapir, bobleplast og emballage fra nye ting hører ikke ind under pap. Bobleplast og plastfolie er plast, og papirsstrimler er papir. Få sorteret det med det samme, så du ikke ender med en sæk blandet affald i entreen.
Madaffald er for mange den største ændring. Det skal samles i en lille spand i køkkenet, ofte med en bionedbrydelig pose, og tømmes jævnligt i den beholder, kommunen angiver. Hvis du bor i lejlighed, kan der være en fælles beholder på gården eller i kælderen. Spørg, hvilken slags poser der må bruges, for kommunerne har forskellige regler.
Placér spanden på et sted, du bruger hver dag, så det bliver en vane. Skyl den ofte og hold den kølig, så der ikke opstår lugt. Har du ikke plads under bordet, kan du bruge en lille spand på bordet, mens du laver mad, og tømme den, når du er færdig.
Farligt affald er maling, olie, kemikalier, batterier og pærer, der indeholder skadelige stoffer. Det må ikke i restaffald. Samle det i en kasse for sig og aflever det på genbrugspladsen eller i den ordning, kommunen har. Nogle kommuner har særlige beholdere ved supermarkeder eller en afhentningsordning for farligt affald.
Når du flytter, finder du ofte rester af maling, lim og rengøringsmidler, som du ikke vil tage med. Tag dem med til genbrugspladsen, før du forlader den gamle bolig. Elektronik og ting med ledning eller batteri har egne regler og kan som regel afleveres på genbrugspladsen eller i butikker, der sælger tilsvarende produkter. Spørg kommunen, hvis du er i tvivl.
Har du malet i den nye bolig, så sørg for at lukke dåserne godt, og gem resterne, hvis du senere skal male en plet. Er du i gang med at male, kan guiden til maling før indflytning hjælpe dig videre.
Siden 2023 skal tekstiler sorteres for sig. Det omfatter tøj, sengelinned, håndklæder og lignende, som ikke længere skal bruges. Tøj i god stand kan du give til genbrug, mens slidt tøj og tekstiler kan lægges i den ordning, kommunen har. Spørg kommunen, hvordan din bolig er tilknyttet, og hvad der må ligge i hvilken beholder.
Flytningen er også en god anledning til at komme af med ting, du ikke bruger. Sorter i tre bunker: behold, giv væk eller sælg, og smid ud. Jo mere du kommer af med før flytningen, jo færre kasser skal du slæbe. Mere om at rydde ud står i guiden om at bortskaffe gamle ting.
Store ting som møbler og hvidevarer skal ikke stå ved siden af beholderne. De skal på genbrugspladsen, eller du kan bestille afhentning, hvor kommunen har en ordning. Det er ikke tilladt at efterlade ting på fortovet eller i gården. Hvis du ikke har en bil, kan en lokal hjælper køre tingene for dig, og i kortene øverst på siden kan du bede om tilbud på afhentning.
Har boligen have, er der også haveaffald. Det kan være grene, blade og afklip. Nogle kommuner har egne beholdere eller afhentning på bestemte dage, andre henviser til genbrugspladsen. Se kommunens hjemmeside, før du fylder en bunke i hjørnet.
I en lille lejlighed er pladsen til sortering ofte det største problem. Lav et system, der kan klare en uge uden tømning. En høj, smal løsning under vasken eller i et skab med to eller tre små beholdere virker bedre end en stor spand, fordi du kan fylde hver slags for sig. Brug en kasse eller en kurv til papir, glas og metal, så du kan tage det hele med ned på én gang. Ved siden af bør der stå en pose til tekstiler, som du kan aflevere, når den er fuld.
Aftal i husstanden, hvem der tømmer hvad og hvornår. Det kan lyde småt, men det er ofte her, uenigheden opstår de første uger. Skriv en seddel ved siden af døren, hvis det hjælper. Børn kan fint have ansvar for papir og pap, mens voksne tager madaffald og farligt affald.
Når gæster kommer, kan en lille tegning eller et billede ved beholderne gøre det let for dem. Det sparer dig for at fiske forkerte ting op ad spanden bagefter.
De første uger i en ny bolig bestemmer, hvilke vaner du får. Sæt beholdere på plads, lav en oversigt over hentedage, og aftal, hvem der gør hvad. Har du børn, så lad dem hjælpe med at sortere. Det bliver hurtigt en vane, hvis alle ved, hvor tingene skal hen.
Husk også at give kommunen besked om din nye adresse, så du bliver tilknyttet den rigtige ordning, og så regninger for renovation kommer til dig. Det sker normalt via flyttemeddelelsen til Folkeregisteret, som du kan læse om i guiden til flyttemeddelelsen. Står du som lejer, afregnes affald ofte via huslejen, men tjek kontrakten.
Ti: madaffald, papir, pap, metal, glas, plast, mad- og drikkekartoner, restaffald, farligt affald og tekstiler.
Reglerne om sortering er ens i hele landet, men kommunen bestemmer, hvordan det samles ind, og hvilke beholdere der bruges.
Rene og tørre papkasser hører til pap. Klap dem sammen, og aflever dem i den beholder, kommunen angiver, eller på genbrugspladsen.
Nej, maling og kemikalier er farligt affald og skal afleveres på genbrugspladsen eller i kommunens ordning.
Aflever det på genbrugspladsen, giv det væk eller bestil afhentning. Efterlad det ikke ved beholderne.
Vi er ikke en myndighed. Selve flytningen meldes hos det offentlige — resten aftaler du med dine egne udbydere.